Vin til fisk og skaldyr

Det bedste udvalg af vine til alt godt fra havet

Når man taler om vin til fisk og skaldyr, taler man næsten altid om hvidvin. Det er der også god grund til, for hvidvin går super godt til de fleste retter med fisk. Det skyldes, at der er syre i hvidvin, og der skal gerne syre i glasset på fiskebordet.

Men der er stor forskel på hvidvine. Den, der går godt til en rødspætte, går ikke nødvendigvis godt til sushi. Så det er en god idé at sætte sig ind i, hvad der passer til den mad, du serverer. På den måde får du den bedste helhedsoplevelse.

Fin, hvid fisk skal som regel akkompagneres af en lys og elegant hvidvin. Det kunne eksempelvis være en Sauvignon Blanc eller en tør Riesling, der ikke overdøver maden, men som er lækker i samspil med fisken.

Samme druer egner sig generelt godt til rå fisk i form af sushi, tuntatar eller lignende. Dog kan du godt finde en sødere Riesling frem, hvis du vil give modspil til stærk wasabi, ingefær eller chili.

Er du ovre i en federe fiskeret, for eksempel hvis du serverer en hollandaise eller en smørsovs til fisken, må der gerne være mere fylde i glasset. Her vil en kraftig Chardonnay være et godt bud.

Skaldyr som hummer, rejer og muslinger skal gerne ledsages af en frisk, men kraftig hvidvin. Hvis skaldyrene serveres rent eller bare med citron, vil en Sauvignon Blanc, Riesling, Chenin Blanc eller Chardonnay være gode bud.

Men det er ikke sådan, at du kun kan drikke hvidvin til fisk og skaldyr. Mousserende vine som champagne, cremant eller cava kan tilføje et spændende element til maden.

Er du i tvivl om, hvilken vin der passer til din mad med fisk og skaldyr? Så tøv endelig ikke med at ringe og få hjælp fra en af vores dygtige vinkonsulenter.

Læs mere

4 varer
Sorter

4 varer