Vin til maden

Find den perfekte vin til måltidet

Hvidvin til fisk og rødvin til bøffer. De fleste kender simple regler som disse, når det kommer til at matche mad og vin. Overordnet set er det da heller ikke forkert. Men der er mange flere nuancer i valget af den rigtige vin til maden.

Hvad med alle de skønne måltider, der ikke er hverken fisk eller bøffer? Hvad serverer man til en lækker pastaret, en sushimenu, et alsidigt ostebord eller en ovnstegt lørdagskylling?

Vi hjælper dig med at finde den rigtige vin, uanset hvad du har på menuen.
Regel nummer ét er, at du bestemmer, hvad der er den rigtige vin for dig. Hvis du har lyst til en god flaske rødvin, selvom der er fisk på menuen, skal du bare finde den rette rødvin. Omvendt skal du ikke nødvendigvis drikke en tung Amarone til et vintermåltid, hvis du er tørstig efter en frisk rosé.

Når det er på plads, er der en række huskeregler, som er værd at overveje for at finde den rette vin til maden. Med det perfekte match kan du nemlig få både maden, vinen og hele aftenen til at gå op i en højere enhed.

Huskereglerne handler (som regel) om at spejle madens karakter i vinen. Er måltidet let og syrligt, skal vinen være let og syrlig. Er tallerkenen fuld af saft og kraft, skal der også smæk på vinen i glasset. Jo sødere desserten er, des sødere skal dessertvinen være.

Men som altid er der ingen regel uden undtagelse. Derfor anbefaler vi at læse mere om den kategori af mad, du planlægger at servere.

Klik dig ind på den side, der passer til din mad. Her kan du læse meget mere om, hvilke vintyper der passer til forskellige smagsoplevelser, samt se konkrete vintips.

Hvis du er i tvivl om dit valg af vin til maden, er du altid velkommen til at ringe til os og få en snak med en af vores dygtige vinkonsulenter.

Læs mere