Ardevi Amarone della Valpolicella 2018
Italien, Veneto
Beskrivelse
Info
Anmeldelser
Beskrivelse
Vinhuset Progretti Agricoli, som ligger syd for Gardasøen, står bag denne lækre Amarone, der er lavet i samarbejde med en række lokale vinbønder med årelang erfaring i druedyrkning til netop denne vintype.
Progretti har en klar ambition med alle sine vine, som de kalder "Project Wines," hvilket vil sige, at der udover strenge kvalitetskrav er fokus på at bevare vinens unikke karakteristika og gennem smagen fortælle en historie om det sted, vinen kommer fra.
Denne Amarone er en klassisk blanding af druerne, Corvina, Rondinella og Corvinone, som høstes fra vinmarker i kommunerne, Mezzane og Illasi nær Verona, godt 300-420 meter over havets overflade. I disse højder er der lidt køligere, hvilket giver optimale vækstbetingelser for druerne.
Druerne høstes i midten af september og tørrer på klassisk vis i kurve indtil slutningen af januar. Herefter presses druerne og gennemgår en langsom fermentering i 30-40 dage. Efter endt gæring tilbringer vinen 2 år på egetræsfade.
Rubinrød i glasset åbner vinen sig med en kompleks og intens duft af kirsebær, skovbær, tørrede krydderier og konfekt. I munden breder vinen sig ud med stor fylde og frugtkoncentration. Modne kirsebær, blommer, svesker, urter og julekrydderier præger smagen, der holder længe i eftersmagen.
Server vinen til en grillet flæskesteg, vildt, stegt eller braiseret rødt kød og modne oste.
Smagsprofil
Passer til
- Grill & bøffer
- Ost
- Tapas
- Vildt